Saa kom jeg saa langt... wow.

Jeg er i Jerusalem, solen bager, luften er toer, men blide vinde hjaelper en igennem dagens hede. Jerusalem er fuld af drive, fart og stroemninger af forskellige overbevisninger om meningen med livet. Jerusalem betyder fred, hvilke er lidt modstridende med det som man ser, hoere og oplever. En tydelig konflikt og uenighed maerker Jerusalems befolkning med mistillid og bitterhed. Dog er der et faelles oenske og haab om fred. Men fred er svaert at finde imellem folk der ikke oensker kompromisser og som mener at den anden part er forkert paa den og at det er dem som har sandheden.

Konflikten rummer mange lag; politiske, religioese, personlige og mange flere graazoner, end man tror.

Jerusalem har derfor paa mange maader vaeret et kulturchok for mig, i forhold til det nordlige Israel, der rent faktisk er langt fremme i fredprocessen araberer, israeler, sekulariserede og religioese, goer lokalt et aktivt job for at fremme freden mellem de forskellige parter.

Nazareth var en stor oplevelse og et eksempel paa at der er haab for Jerusalem. I Nazareth arbejder de paa en meget mindre skala end i Jerusalem og hellige omraader i Nazareth bliver ikke forhandlet, som de goer i Jerusalem. Men det er heller ikke stederne her, der bestemmer freden, men menneskenes vilje til at faa dette til at lykkes. Praesterne, immamerne og rabbinerne, hvilke er lederne inden for de forskellige retninger, gaar forrest i denne proces om fred i Nazareth og jeg tror at det er de respekterede leder der har mulighed for at aendre en stilstand til en aktiv proces, med fred som maalet.

Der er saa mange fortolkninger og alle er overbevist om deres fortolkning er den rette. Foer jeg kom til Jerusalem, havde jeg primaert talt med joeder, muslimer, drews og bahain folk... diskuteret, faaet indsigt, blevet i tvivl, blevet mere sikker, blevet udfordret, fasineret og blevet frastoedt. Men foerst i Jerusalem moedte jeg mine aandelige broedre og soestre og foerste aften, gav mig en endnu stoerre forstaaelse af de mange lag denne konflikt rummer. Foerste aften i Jerusalem, sad vi tre kristne, aandelige broedre og soestre, havde en tre timers lang samtale og diskussion om hvordan vi hver isaer tolkede biblen og Gud.

Det er nok den samtale jeg aandeligt og personligt er blevet mest udfordret i. Under hele samtalen, foelte jeg en modstidende foelelse af at have lyst til at se ned paa en af drengenes fortolkninger og samtidig kunne jeg se mig selv blive den fordoemmende, som jeg foelte han var og som jeg afskydede.

For mig var denne samtale et eksempel paa, hvor lidt der skal til for at folk bliver afvisende og paastaaelige. Jeg var oppe i det roede felt og havde en foelelse af at der var ikke nogen der skulle sammenligne mig med ham, vi var i hvertfalde ikke kristne paa samme maade og jeg foelte at min maade at vaere kristen paa, var meget bedre end hans, og jeg saa pludselig mig selv som en del af Jerusalems konflikt. Jeg skammede mig og blev mindet om at jeg bare er et menneske, ligesaa meget som de ortodokse joeder, de fanatiske muslimer og de ekstreme kristne.

Men disse forskellige fortolkninger er ogsaa med til at skabe dynamikken som byen rummer, folk oensker at fortaelle og dele deres sandhed og deres syn paa de politiske omraader. Jeg nyder Jerusalem og maerker at denne dynamik giver mig drive og flow til at vandre videre. I morgen drager jeg til Bethlehem og derfra sydpaa.

Jeg har mange tanker og foelelser og jeg noed derfor dagene med Barbara N. og Thomas T. nogle som kendte mig og som jeg kunne tale mit modersmaal med. De skrev at de kom til Jerusalem og vi har tilbragt to dage sammen. Sender gode tanker og masser af love til resten af deres honeymoon.

...og til jer derhjemme sender jeg ogsaa opmuntring og kaerlighed, Israel former mig, jeg nyder hvert et aandedrag i dette hellige land.

Wow... life is beautiful.

Jeg kommer ikke til at vandre fra nord til syd, paa grund af varmen, det er for risikabelt... jeg har derfor besluttet mig for kun at vandre i Nordisrael, i Golan Hights og i omraadet omkring Galiaea soe.

Jeg har fundet en heiking broder hernede; hans navn er Adam, han kommer fra Den Tjekkiske Repuplik, han taler ikke saerligt godt engelsk, men han har et hjerte af guld, han smiler til livet og har et skoent grin. Han vil foelge med mig i Golan hoejderne og herefter vil han rejse syd paa og jeg vil formentlig vandre fra Galiaea til Haifa selv, hvis ikke en makker dukker op. Jeg moedte en fyr fra Sydamerika, ved navn Jeff, der lige havde vandre denne straerkning i fem dage alene og han var fyldt med fred og gav mig ild i sjaelen om at det nok skal lykkes mig at komme til at vandre.

Jeg har vaeret lidt nedslaaet i forhold til min plan om at vandre nemlig. Da folk jeg har moedt har vaeret skeptiske og har fraraadet mig at vandre forskellige steder, hvilke jeg ogsaa har og vil planlaegge ruten efter.

Jeg vil foelge Den Israelske Rute, det meste af vejen. Hvilke er en rimelig sikker ruter, den undgaa mange af de arabiske omraader, hvilke jeg har det lidt blandet med. Men i forhold til min sikkerhed er jeg noed til at acceptere det.

Jeg sidder I Jesu foedeby, Nazareth, jeg har lige vaeret paa en fantastisk aftentur igennem smukke gader med lys, varme og venlige hilsner paa hebraisk eller arabisk. Smaa boern kigger med store oejne, som havde de aldrig set en lyshaaret med blaa oejne, jeg smiler og saa faar jeg et varmt lidt genert smil igen. Jeg elsker Israel, jeg elsker det for sin dynamik og sin emmen af religioese toner og stemninger, velsignelser fra de forskellige trosretninger bliver delt af alle. Det er helt fantastisk og jeg foeler mig paa en maerkelig maade hjemme her.

Jeg har vaeret I fire byen hidtil: Tel Aviv; som lever doegnet rundt, meget vestligt og moderne, laekre strandloever og smukke sommersild, som man ville sige I Danmark. Haifa; som min hostel host sagde: “Haifa is not Tel Aviv!” og det er sandt, Haifa er praeget af en religioes retning kaldet Bahain, det er en smuk filosofi der ligger bag. I Haifa ligger Bahain Garden som pryder kystbyens udsigt med en symetrisk have, fyldt med farver og en smuk guldkupel, der straaler som solen. Akko; er en naerliggende arabisk by, der er kendt for sin gamle korsridder borg, der ligger solidt og truende ud til Middelhavet. I Akko findes en kendt falafel disk, som bliver koert af et fantastisk par, der fylder kunderne med kaerlige hilsner og luftkys. Nazareth; som min hostel host sagde at Haifa ikke er Tel Aviv, siger jeg at Nazareth ikke er Haifa. Jeg elsker alle de byer jeg har vaeret I indtil videre, men de har alle sit eget. Nazareth med sine kirker, synagoer, moskeer, moderne omraader, pilgrimme og veje der er saa stejle at man skulle tro bilerne ville vaelte forover, lange udsigter... Jeg foeler mig hjemme her.

Jeg foeler mig saa velsignet... der har ikke vaeret meget honning og den maelk jeg har faaet indtil videre har vaeret I kaffen, men de mennesker jeg har moedt, wow... dybe samtaler, politiske samtaler, staerke personligheder, erfaringer, historier, anbefalinger, fest og farver og maerkelige accenter. Hver og en inspirerer mig og giver mig nye tanker og nye forstaaelser af baade livet, men ogsaa af denne komplekse konflikt. Alle er forvirret, alle er har sin side af historien, alle har en mening, men alle ville oenske en fredelig loesning.

Store oplevelse moeder mig, jeg foeler mig heldig. -og mamma, duen foelger mig og jeg maerker fred og taknemmelighed dybt i mit hjerte. As-Salamu Alaykum, Shalom and God Bless.

Shalom family and friends...

...jeg er kommet til Israel...

Jeg er i Tel Aviv, byen er pulsiverende, imoedekommende og glad for sol. Jeg vaenner mig til den stille og roligt, man er tvunget til at tage det stille og roligt paa grund af varmen. Hvilke ogsaa har betydning for min vandring. Jeg er noed til at vandre tidligt om morgenen, holde siesta og hvis det er noedvendigt vandre videre om aftenen, der er ogsaa afstande jeg er noed til at tage hoejde for.

Jeg har moedt Yakov, som jeg moedte i flyet, vi skaalede i oel og aftalte at vi skulle moedes i Jerusalem. Han er en aeldre mand og har sin kone og soen i Sverige, han rejser hver anden maaned til Sverige. Vi havde en interessandt snak og jeg glaeder mig til et gensyn i Jerusalem.

Udover Yakov har jeg moedt saa mange fantastiske mennesker, religioese, sekulariserede og anti religioese og fantastiske omraader. Tel Aviv har et fantastisk street art miljoe og jeg noed det hele aftenen igaar, har taget en masse billeder, de kommer senere, de siger meget om de politiske konflikter.

I love Israel so far, mange tanker fylder mig og I vil hoere meget mere senere naar tiden er for det. Jeg skal nord paa i aften og tager nok til mors gamle kibbutz imorgen eller i overmorgen. Min vandring starter indenfor de naeste par dage.

Jeg haaaber I har fred i hjertet, kaerlighed og Israel love fra jeres Sara.