Saa kom jeg saa langt... wow.

Jeg er i Jerusalem, solen bager, luften er toer, men blide vinde hjaelper en igennem dagens hede. Jerusalem er fuld af drive, fart og stroemninger af forskellige overbevisninger om meningen med livet. Jerusalem betyder fred, hvilke er lidt modstridende med det som man ser, hoere og oplever. En tydelig konflikt og uenighed maerker Jerusalems befolkning med mistillid og bitterhed. Dog er der et faelles oenske og haab om fred. Men fred er svaert at finde imellem folk der ikke oensker kompromisser og som mener at den anden part er forkert paa den og at det er dem som har sandheden.

Konflikten rummer mange lag; politiske, religioese, personlige og mange flere graazoner, end man tror.

Jerusalem har derfor paa mange maader vaeret et kulturchok for mig, i forhold til det nordlige Israel, der rent faktisk er langt fremme i fredprocessen araberer, israeler, sekulariserede og religioese, goer lokalt et aktivt job for at fremme freden mellem de forskellige parter.

Nazareth var en stor oplevelse og et eksempel paa at der er haab for Jerusalem. I Nazareth arbejder de paa en meget mindre skala end i Jerusalem og hellige omraader i Nazareth bliver ikke forhandlet, som de goer i Jerusalem. Men det er heller ikke stederne her, der bestemmer freden, men menneskenes vilje til at faa dette til at lykkes. Praesterne, immamerne og rabbinerne, hvilke er lederne inden for de forskellige retninger, gaar forrest i denne proces om fred i Nazareth og jeg tror at det er de respekterede leder der har mulighed for at aendre en stilstand til en aktiv proces, med fred som maalet.

Der er saa mange fortolkninger og alle er overbevist om deres fortolkning er den rette. Foer jeg kom til Jerusalem, havde jeg primaert talt med joeder, muslimer, drews og bahain folk... diskuteret, faaet indsigt, blevet i tvivl, blevet mere sikker, blevet udfordret, fasineret og blevet frastoedt. Men foerst i Jerusalem moedte jeg mine aandelige broedre og soestre og foerste aften, gav mig en endnu stoerre forstaaelse af de mange lag denne konflikt rummer. Foerste aften i Jerusalem, sad vi tre kristne, aandelige broedre og soestre, havde en tre timers lang samtale og diskussion om hvordan vi hver isaer tolkede biblen og Gud.

Det er nok den samtale jeg aandeligt og personligt er blevet mest udfordret i. Under hele samtalen, foelte jeg en modstidende foelelse af at have lyst til at se ned paa en af drengenes fortolkninger og samtidig kunne jeg se mig selv blive den fordoemmende, som jeg foelte han var og som jeg afskydede.

For mig var denne samtale et eksempel paa, hvor lidt der skal til for at folk bliver afvisende og paastaaelige. Jeg var oppe i det roede felt og havde en foelelse af at der var ikke nogen der skulle sammenligne mig med ham, vi var i hvertfalde ikke kristne paa samme maade og jeg foelte at min maade at vaere kristen paa, var meget bedre end hans, og jeg saa pludselig mig selv som en del af Jerusalems konflikt. Jeg skammede mig og blev mindet om at jeg bare er et menneske, ligesaa meget som de ortodokse joeder, de fanatiske muslimer og de ekstreme kristne.

Men disse forskellige fortolkninger er ogsaa med til at skabe dynamikken som byen rummer, folk oensker at fortaelle og dele deres sandhed og deres syn paa de politiske omraader. Jeg nyder Jerusalem og maerker at denne dynamik giver mig drive og flow til at vandre videre. I morgen drager jeg til Bethlehem og derfra sydpaa.

Jeg har mange tanker og foelelser og jeg noed derfor dagene med Barbara N. og Thomas T. nogle som kendte mig og som jeg kunne tale mit modersmaal med. De skrev at de kom til Jerusalem og vi har tilbragt to dage sammen. Sender gode tanker og masser af love til resten af deres honeymoon.

...og til jer derhjemme sender jeg ogsaa opmuntring og kaerlighed, Israel former mig, jeg nyder hvert et aandedrag i dette hellige land.